Den Europæiske Union registrerede et fald i handelen med Kina i 2024, hvor både import og eksport oplevede fald i forhold til året før. Ifølge Eurostat udgjorde EU’s eksport til Kina i alt 213,3 milliarder euro, mens importen nåede 517,8 milliarder euro, hvilket resulterede i et handelsunderskud på 304,5 milliarder euro. Kina forblev EU’s største importpartner, der tegnede sig for 21,3 % af al import uden for EU, mens den rangerede som blokkens tredjestørste eksportdestination, der omfatter 8,3 % af al eksport uden for EU.
På trods af sin dominerende stilling i EU- handelen faldt mængden af import fra Kina med 0,5 %, mens eksporten oplevede et kraftigere fald på 4,5 % i forhold til 2023. I løbet af det seneste årti har handelen mellem EU og Kina oplevet en betydelig langsigtet vækst. Mellem 2014 og 2024 steg importen fra Kina med 101,9 %, mens eksporten steg med 47,0 %. Afmatningen i 2024 markerer en afvigelse fra den tidligere tendens med konsekvent vækst, hvilket afspejler skiftende økonomiske forhold og handelsdynamik.
Elektriske maskiner, apparater og elektriske dele forblev den mest importerede produktkategori med en samlet værdi på 96,8 milliarder euro. Telekommunikations- og lydudstyr fulgte med på 60,9 milliarder euro, mens kontormaskiner og databehandlingsudstyr, herunder personlige computere og servere, tegnede sig for 45,9 milliarder euro. Tilsammen repræsenterede disse tre kategorier 39,3 % af al EU- import fra Kina.
Indvirkningen af EU’s økonomiske politikker på Kinas handel
Faldet i handelen kommer midt i igangværende diskussioner i EU om diversificering af forsyningskæden, økonomisk sikkerhed og afhængighed af kinesiske varer. Nylige politiske tiltag, herunder bestræbelser på at sætte skub i den indenlandske produktion og reducere afhængigheden af visse importvarer, kan have bidraget til den lille nedgang i handelsmængderne. Mens det samlede handelsunderskud med Kina forblev betydeligt, tyder det indsnævrede gab i eksporten på potentielle udfordringer for europæiske eksportører med at få adgang til det kinesiske marked.
Denne tendens stemmer overens med bredere globale økonomiske skift, herunder ændringer i forbrugerefterspørgsel, industripolitikker og geopolitiske faktorer, der påvirker handelsstrømmene. Ser vi fremad, vil EU’s handelsforbindelse med Kina sandsynligvis fortsætte med at udvikle sig, formet af reguleringsændringer, investeringspolitikker og strategiske handelsaftaler. Mens begge økonomier navigerer i global økonomisk usikkerhed, vil handelsdynamikken i 2025 blive overvåget nøje for yderligere udvikling. – Af EuroWire News Desk.